Bliv medlem af Skelskør Roklub

Du kan blive medlem af Skelskør Roklub ved at
  • tilmelde dig et af vore kurser, eller
  • udfylde en af indmeldelsesblanketterne nederst på denne side.

Når du har udfyldt og indsendt en indmeldelsesblanket, bliver du kontaktet af et medlem af bestyrelsen for at aftale et tidspunkt, hvor du kan komme ned i klubben. Du vil så få en rundvisning, hvor du introduceres til faciliteterne og rammerne for dit medlemskab. 

Har du spørgsmål til medlemskab eller til klubben, er du meget velkommen til at kontakte formanden pr. telefon eller mail. Du finder kontaktinfo her.

Kontingent 

  • Senior (over 20 år): kr. 1.600,- pr. år (kr. 1.400 i 2023)
  • Junior (over 12 år): kr. 450,- for resten af 2022.
  • Familie (familiemæssig sammenhæng, med samme bopæl): kr. 2.400,- pr. år 

Som medlem får du egen dørkode til Skelskør Roklub, og du kan ro/padle når du vil i sæsonen. Derudover er der fri adgang til klubbens faciliteter som omklædning/bad, fællesrum og motionsrum. Ligeledes er der gratis deltagelse i alle arrangementer i Skelskør Roklub. 

Ovenstående kontingenter betales fra indmeldelse, og derefter i to rater, 1. januar og 1. juli.

Aktivt/passivt medlemskab

  • Aktiv/passiv (giver ret til at ro/padle max. 3 gange på en sæson): kr. 400,- pr. år
  • Passiv (man må ikke benytte bådmateriel): kr. 250,- pr. år

Som passivt medlem støtter du klubben og må gerne deltage i alle arrangementer, som standerhejsning, standerstrygning, fester mv.

Ovenstående kontingenter betales fra indmeldelse og derefter hver 1. januar. 

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Skelskør Roklub.