Skelskør Roklub

Roning


Roning er en sport for alle der godt kan lide at være aktive i naturen. Hos Skelskør Roklub er der både mulighed for at du tager dine roture alene eller sammen med de andre medlemmer fra roklubben. Se under den enkelte rotype hvornår der er fælles sejllads. 

Roning ved Skælskør fjord og nor

Turen gennem Skælskør fjord fra klubben og ud til udsejlingen i Storebælt er ca. 5 km, og ca. 6,5 km til Kobæk Strand. 

Der er et rigt fugleliv ved fjorden, hvilket sammen med den flotte natur gør turen flot. Turen kan desuden ros i næsten al slags vejr.

Turen i Noret er ca. 8 km, hvis man ror langs bredden rundt. For at komme i noret, skal man ro gennem havnen hvor der kan være meget strøm. 

Derfor vil det pga. vejrforholdende ikke altid være muligt at kunne ro i Noret. 


 

Det bliver aldrig kedeligt at ro

Der er ikke en dag som er ens, og naturen giver hver dag nye smukke omgivelser. Derfor er det aldrig kedeligt at ro i Skælskør fjord eller nor. 

Har du god tid anbefaler klubben, at du også udforsker omegnen fra vandet. Det gør vi gerne i fælleskab, når klubben arrangerer ture til omkringliggende havne og byer. 

Som medlem i Skelskør Roklub har du også mulighed for at besøge andre roklubber som gæst. Det betyder at du har fleksibiliteten til at prøve at ro i nye omgivelser i Danmark. 

Spørg medlemmerne i bestyrelsen hvordan processen er, når man skal være gæst hos en anden roklub. 

Roning i Skælskør omegn

Roning ved Agersø

Agersø er også en af klubbens yndende mål, som er en kort tur på kun 22 km. retur til havnen.

Vil du have en lidt længere tur, kan du tage den rundt om Agersø. Den er på ca. 36 km, hvor der også er overnatningsmuligheder på stranden nord for havnen, efter aftale med havnefogeden.

Du kan læse mere ved at besøge Agersø hjemmeside her

Ro en tur til Stigsnæs

Ønsker du at komme lidt mere syd på uden at skulle krydse storebælt er turen til Stigsnæs ideel. 

Her sejler du fra roklubben langs kysten hele vejen til Stignæs. Her er der gode faciliteter som shelter med bord/bænke og bål plads. 

Derudover kan du få lidt historie med på turen, ved at opleve Stigsnæs Kystbatterier. Læs mere om det her

Roning omkring Omø

En rotur til den fjerneste ø Omø, kan fra Skælskør roes på en dag og er på ca. 36 km retur til havnen.

Du kan også ro øen rundt, hvor man kan se Omøs rige fugleliv, samt Omø fyr, som blev bygget i 1892/93 og er 23 m. højt. Turen er på 50 km. som er passende dagstur. Der er overnatningsmuligheder på havnen. Læs mere her på hjemmeside for Omø

Ro til Korsør

Besøg nabobyen med en dagstur til Korsør Roklub. Turen er på 36 km tur retur til havnen. Med et par ekstra kilometer, kan Storebæltsbroen også nås - en rigtig god dagstur.  

Turen er langs kysten, hvor du oplever hvordan landskabet ændrer sig og ser livet langs kysten. 

Læs mere på hjemmeside for Korsør Roklub her

Ro til Næstved & Bisserup

En tur til Næstved kan ros på en dag som er ca. 50 km. Et stop ved Kristiansholm Plantage vil være et rigtig godt valg. Her er der også overnatningsmuligheder.

Skelskør roklub har tidligere benyttet Næstved roklubs sommerhus, som ligger ved Svinø, hvor der er god plads til telte.

Læs mere på hjemmeside for Bisserup her

Bliv medlem
Info tekst
Bliv medlem

Sponsorer


Kalender
Besøg vores side
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Skelskør Roklub | Gammelgade 25 | 4230 Skælskør | Tlf.: 20144230 | skelskoerroklub@gmail.com