Skelskør Roklub

Ro i kajak i Skelskør Roklub


I kajak får du frisk luft og naturoplevelser på vandet, socialt fællesskab og god motion – i dit eget tempo.


Skelskør Roklub har mange medlemmer, der ror i kajak, og antallet af kajakroere er stigende. Rosæsonen starter slut marts/primo april og slutter primo november. 
Som medlem kan du frit benytte dig af klubbens havkajakker og turkajakker, samt alt det nødvendige sikkerhedsudstyr, som du skal bruge til din tur:
  • redningsvest
  • skørt
  • pagajflyder
  • pumpe
  • slæbeline
For at ro kajak i Skelskør Roklub skal du have gennemført et kajakkursus på IPP2 niveau, så både du og vi er sikre på, at du kan færdes ansvarligt og sikkert på vandet. Vi afholder 2 kurser i sommerhalvåret. Læs mere om kurset og tilmeld dig her.

Skelskør Roklub er medlem af Dansk Kano og Kajak Forbund, og vi skal overholde forbundets regler. Derfor kræver vi, at vores kajakroere skal kunne svømme mindst 600 meter.

Vi sætter sikkerheden for vores medlemmer højt. Derfor har vi fastlagt vores regler for roning i kajak i et kajakreglement, som du kan læse her.

Kajak i Skælskørs smukke natur


Vores daglige rofarvand er i Skælskør Fjord, Noret og langs med Storebæltskysten fra Stigsnæs i syd forbi Egerup Strand i nord.

I godt sommervejr er der mulighed for længere ture f.eks. til Korsør eller Agersø og Omø rundt, hvis man er flere sammen. Vi tager også på fællesture i andre farvande, f.eks. Avnø fjord for at se sæler.

Kajak fra morgen til aften


Som medlem får du din egen nøgle til klubben, så der er frit slag for roning alene eller sammen med andre på alle dage og tidspunkter, fra solopgang til solnedgang.

Morgen
En gruppe af vores kajakroere ror mandag, onsdag og fredag formiddag klokken 08:30. Derefter er der kaffe i klubhuset.

Aften
Hver tirsdage og torsdage klokken 17:30 er der aftenroning. 

Kajak om vinteren 


Hvis du er en viking, der vil ro kajak om vinteren, er det muligt. Det kræver blot, at du har erfaring og det nødvendige udstyr (våddragt eller tørdragt). Du kan læse mere om reglerne for vinterroning i vores kajakreglement her.

Til dig som har egen kajak

 
Hvis du er så heldig at have din egen kajak, er du som medlem velkommen til at opbevare den i klubben. Lige i øjeblikket er der dog venteliste på pladser, og vi arbejder derfor på en udbygning af vores kajakpladser. Kontakt formanden hvis du er interesseret i at blive skrevet op til en plads.
Du finder kontaktinfo her.
Bliv medlem
Info tekst
Bliv medlem

Sponsorer


Kalender
Besøg vores side
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Skelskør Roklub | Gammelgade 25 | 4230 Skælskør | Tlf.: 20144230 | skelskoerroklub@gmail.com