Skelskør Roklub

Ro inrigger i Skelskør Roklub


Inriggere - Vi er alle i samme båd


Inriggere er for dig, der godt kan lide at kombinere motion med socialt samvær. 

Klubben har 6 inriggere, 3 af træ og 3 af glasfiber. 3 af bådene er toere, dvs. to roere og en styrmand, mens 3 er firere, dvs. fire roere og en styrmand. I Skelskør Roklub skiftes vi til at være styrmand på turen. Er du til fart, kan du også bruge klubbens dobbeltsculler og singelscullere. 

Når man starter med at ro inrigger, skal man ro sammen med en af klubbens instruktører. Instruktøren sætter den nye roer ind i kommandoer og hvordan man ror. Det kræver normalt 6-7 ture, før en ny roer kan frigives og derefter ro sammen med de øvrige medlemmer.

Skelskør Roklub er medlem af Dansk Forening for Rosport, og vi skal følge foreningens love. Derfor kræver vi, at vores inrigger-roere skal kunne svømme mindst 300 meter. 

Du kan se vores reglement for daglig roning her, og reglementet for langture her.

Ro med os morgen og aften


Det er altid muligt selv at aftale roture med andre af klubbens medlemmer, når man har tid og lyst.

Eller man kan møde op til de faste rotider for inriggere: 

Morgen
Du er velkommen til at ro sammen med resten af flokken om morgenen:  mandag, onsdag og fredag formiddag klokken 09:00.

Efter roning samles vi i klubhuset til en kop kaffe. 

Aften
Klubben har aftenroning tirsdag og torsdag aften klokken 17:30.


 

På tur i inrigger og kajak.


Klubbens medlemmer er gode til at arrangere fælles langture, hvor vi medbringer egen frokost og kaffe.
På disse ture besøger vi andre roklubber, hvor vi låner deres inriggere og oplever deres lokale rofarvand. 
Kajakroerne medbringer klubbens kajakker på vores trailer.

 

Til roning klar - ro væk!


Her kan du læse materiale fra Dansk Forening for Rosport om Trænger du til at få finpudset dit rotag, så se denne YouTube-video fra Dansk Forening for Rosport.
Bliv medlem
Info tekst
Bliv medlem

Sponsorer


Kalender
Besøg vores side
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Skelskør Roklub | Gammelgade 25 | 4230 Skælskør | Tlf.: 40731660 | skelskoerroklub@gmail.com